Fokus på Islamofobien i Danmark – trends 2017

 

Opfattelsen af at Islam og muslimer ikke er foreneligt med danske værdier, har præget adskillige lovforslag og tiltag i 2017. En kampagne fra Danskernes Parti opfordrede muslimer til at forlade Danmark i forbindelse med, at sådant et beslutningsforslag blev stemt igennem.

Socialdemokratiets Dan Jørgensen mente pludselig at muslimer var et større problem end tidligere anerkendt, og forkvinde Mette Frederiksen fortsatte i samme tone, da hun omtalte muslimske friskoler som værende et generelt problem, pga. manglende ligheder med majoritets-kulturen.

Adskillige medierapporter illustrerer det problematiske ved, at etablerede medier ikke involverer muslimer og sjældent bruger dem som kilde. Og på de sociale medier udgør hadefulde kommentarer og livstruende bemærkninger, imod muslimer, en meget stor del af online hadet. Muslimer er, den gruppe der modtager flest hadefulde kommentarer.

Ifølge politiet var muslimer offer for ca 20% af hadforbrydelser begået i 2016, gruppen udgør kun 5% af befolkningen, hvilket betyder at muslimer er den mest udsatte minoritetsgruppe i Danmark.

De negative effekter af majoritetens holdninger til muslimer, er i år blevet beskrevet i både en PhD afhandling og i en FN rapport om religionsfrihed i Danmark. Civil samfundets modsvar er stadig stigende, på trods af det voksende had mod muslimer.

Center for Dansk-Muslimske Relationer publicerede i 2017 en rapport om Islamofobi og lancerede en større kampagne, som modsvar til de hadefulde politiske og islamofobiske ytringer i dansk politik. Videoen nåede ud til over 350.000 seere. Hvilket blandt andet resulterede i, at begrebet ”Islamofobi” blev introduceret på det danske Wikipedia.

For at den inflammatoriske retorik i den offentlige diskurs skal ændres, og for at forebygge hadkriminalitet mod muslimer, skal muslimer både anerkendes som en heterogen gruppe, og som mål for Islamofobi.

Læs hele rapporten på engelsk her